Hastværk er lastværk, siger man. Og det vil man angiveligt erklære sig enige i, i Belgien.
Landet har nemlig stået uden en regering siden der var valg den 13. juni 2010. Men i går aftes, så det endeligt ud til at ændre sig.
Landets nye præsident bliver den 60-årige socialist, Elio De Rupo, der mandag overgav navnene på sine ministre til kong Albert II.
Fundamentet til den nye regering blev skabt i sidste uge, da de belgiske politikere endelig blev enige om besparelser til deres finanslov for 2012.
Landets politikere var derudover kommet i yderligere pres for at finde en løsning, efter at kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's nedjusterede landets kreditværdighed, som følge af den voksende gæld og politiske situation i landet.
Ifølge landets tidligere premierminister vil den nye regering indeholde 13 ministre og bestå af en koalition på alt seks partier.
Det er 542 dage siden, at landet sidst har været ledet af en regering. Det gør Belgien til det land i verden, der har været uden regering i længst tid.