Villaen blev sat til salg for 25 millioner, og der gik bare 55 dage: Nu er den 52-årige grevindes 356 kvadratmeter store luksusvilla på Svanemøllevej nord for København blevet solgt.
- Jeg kan bekræfte, at ejendommen er solgt. Jeg har ikke yderligere kommentarer,« siger ejendomsmægler Kristian Lützaus til BT.
Den tidligere prinsesse kom i besiddelse af huset, da hun blev skilt fra Prins Joachim i 2005. Dengang lød husets pris på 7.250.000 kroner.
Snart derefter flyttede hun sammen med den 14 år yngre reklamefotograf, dengang 27-årige Martin Jørgensen, men efteråret 2015 gik det galt.
Har tabt de fælles værdier
Der er blevet spekuleret en del i, hvorfor parret gik fra hinanden. Skilsmissen annoncerede grevinde Alexandra med ordene:
- Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen. Når man kan se, at der ikke er en fælles fremtid, og at der er nogle grundværdier, vi alle sammen har i et ægteskab, der bliver for forskellige, så er man nødt til at tage det op til revision.
Martin Jørgensen og tv-værten Eva Harlou er ved flere lejligheder blevet set sammen og "nyder hinandens selskab," som hun sagde til pressen ved Kopenhagen Furs modeshow i februar.
Ifølge BT valgte grevinde Alexandra og Martin Jørgensen ikke at indgå en formuefællesskab, og det betyder, at grevinde Alexandra kan beholde sine opsparede værdier fra sin apanage, der i dag udgør 2,1 mio. kroner årligt.
Martin Jørgensen er nu flyttet til Mosedalvej i Valby, en ejendom eget af hans far Jacob Jørgensen, som tidligere brugte lokalerne til sit filmselskab JJ Film.
Hvor grevinden og hendes to drenge, 16-årige prins Nikolai og 13-årige prins Felix, nu skal bo, er uklart. Men en ting står fast, ifølge Hendes Excellence: Familien bliver i København, og med millionerne kan de nærmest vælge og vrage.