115 dage efter klubbens triumf i sidste sæsons Champions League fortsatte Bayern München det suveræne sejrsspor i Champions League tirsdag aften.
3-0 hjemme i München mod CSKA Moskva var nok til at begejstre tyskernes nye cheftræner Pep Guardiola, som fandt roserne frem til sine spillere efter kampen i gruppe D.
- Jeg er meget, meget stolt. Efter en sæson som sidste år er sådan en kamp ikke let at spille. Alle tror, at det er let, men det er det ikke.
- Vi spillede godt, især i første halvleg. Da så vi, at vi spiller bedst når vi kontrollerer spillet, fortsætter han.
Bayern München skal til Manchester for at møde Manchester City i næste spillerunde i Champions League om to uger.
Manchester City hentede også tre point tirsdag - englænderne mødte Viktoria Plzen i Tjekkiet og vandt 3-0.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.