Balkan-veteranen Philip: Lyset er slukket

En dansk FN-soldat sammen med lokale kvinder i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne. Soldaterne var ikke forberedt på borgerkrigens rædsler, og de færreste fik tilbudt psykologhjælp efter hjemkomsten til Danmark. (Foto: POLFOTO arkiv)

Efter over tre års ventetid har en tidligere FN-soldat endelig fået anerkendt sine krigstraumer som en arbejdsskade. Men han må stadigvæk kigge langt efter en erstatning. Forsvaret nægter nemlig at acceptere anerkendelsen trods en særlov fra Folketinget.

Forestil dig en truende serber, der holder et håndvåben, der peger direkte på dig.

Det var en del af virkeligheden for Philip, da han var udstationeret som FN-soldat i det tidligere Jugoslavien i starten af 1990'erne.

Fordi han var fredsbevarende soldat, måtte han ikke skyde, når han blev skudt på.

Og det skete tit. Når han var på patrulje, observationsposter og i den danske lejr.

I dag lider han af krigstraumer, som Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt som en arbejdsskade. Men selvom styrelsen har vurderet, at han har fået varige mén og derfor har krav på en erstatning, vil hans tidligere arbejdsplads - Forsvaret - ikke acceptere anerkendelsen.

"Det er absurd, at Forsvaret nu begynder at modarbejde både Arbejdsskadestyrelsen og Folketinget," siger Philip, der af hensyn til sine to børn kun vil have sit fornavn i avisen.

Philip er i dag førtidspensionist, fordi hans post-traumatiske stress har invalideret ham.

"Slemt skuffet"

Den 42-årige krigsveteran mener, at Forsvaret går imod intentionerne i en ny særlov, der blev vedtaget i marts.

Dengang stemte alle partier i Folketinget for særloven, der skulle hjælpe tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der sent havde fået diagnosen post-traumatisk stress senere end seks måneder efter hjemkomsten.

Særloven blev til, fordi en firkantet regel havde forhindret hundredvis af soldater i at få erstatning.

Hvis en soldat ikke havde været ved lægen med symptomer på lidelsen inden for seks måneder efter hjemkomsten fra Balkan, Irak eller Afghanistan, kunne han ikke få erstatning.

Men det lavede særloven altså om på.

"Jeg troede, at særloven ville hjælpe mig og andre syge krigsveteraner, men jeg blev slemt skuffet," siger Philip.

Forsvaret: Det er ikke kun krigens skyld

Allerede i sommeren 2013 skrev Arbejdsskadestyrelsen til omkring 400 krigsveteraner, der tidligere havde fået afvist deres sag. I brevet stod, at de ville få mulighed for at få genoptaget deres sager.

Det fik flere så i foråret, men indtil nu har forsvaret anket mindst fem af sagerne. En af dem er Philips.

I anken skriver Forsvaret, at Arbejdsskadestyrelsen bør vurdere, "om der skal ske fratræk i forhold til ménvurderingen", fordi han har været offer for vold efter udstationeringen på Balkan.

Philip mener, at forsvaret forsøger at slippe billigere.

"Der var tale om to mindre episoder. På det tidspunkt var jeg allerede syg. Hvis volden var så vigtig, hvorfor nævner Forsvaret så ikke, at der var en af mine kolleger, der brækkede min næse, mens jeg var på mission på Balkan?" spørger Philip og tilføjer:

"Den vold, jeg har været offer for, er vand ved siden af den belastning, jeg var under i Kroatien."

Tidligere FN-soldat: Lyset er slukket

Forsvarets anke har taget hårdt på Philip.

"Jeg var lige ved at kunne skimte lyset for enden af tunnellen. Men nu er det slukket. Jeg ved godt, at jeg ikke bliver rask af en erstatning, men det kan hjælpe mig med at sætte et punktum, så jeg kan komme videre med mit liv," siger den tidligere FN-soldat.

Forsvaret vil ikke kommentere konkrete sager.