Basketballherrerne fra Bakken Bears kan igen kalde sig danske pokalmestre.
Lørdag vandt Aarhus-holdet for 11. gang pokaltitlen, og det skete i helt suveræn stil.
Ved et finalestævne i Horsens slog Bakken Bears finalemodstanderen Wolfpack fra København med 100-67.
De aarhusianske storfavoritter styrede slaget mod basketligaens nummer syv fra første fløjt, og midtvejs havde Bakken-spillerne bragt sig foran med 51-35.
Selv om Wolfpack kom tættere på i indledningen af tredje periode, så endte de senere pokalvindere alligevel med at trække fra, så stillingen var 79-56 før fjerde og sidste periode.
Hos kvinderne vandt Hørsholm pokaltitlen med en sejr på 71-64 over Sisu, der ellers var foran med 20-11 efter første periode. Sisu stillede op i Horsens som forsvarende mester.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.