En 50 år gammel landmand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for vold, skriver Nordjyske.
Det er han, fordi han i oktober 2016 overfaldt journalister fra TV2 Nord og dyreværnsaktivister fra foreningen Alle Dyrs Ret.
De var ankommet til landmandens ejendom, da de mente, at han vanrøgtede dyr. En diskussion udviklede sig hurtigt til at blive korporlig, og en dyreværnsaktivist blev skubbet omkuld og sparket.
Derefter skubbede han til journalisten og tv-kameraet, så det væltede.
Men det stoppede ikke her.
Landmanden hentede nemlig en traktor og kørte den imod journalisten og dyreværnsaktivisterne.
En af aktivisterne blev ramt.
Manden overvejer nu, om han vil anke sagen.