Siden 2012 har Arbejdstilsynet i en særlig tilrettelagt kontrol med udenlandske arbejdspladser i Danmark givet 5.162 for brud på arbejdsmiljølovgivningen.
Det skriver Fagbladet 3F.
Arbejdstilsynet har samme med SKAT og politiet haft særlig fokus på social dumping efter den tidligere regering og Enhedslisten satte penge af på finansloven til de ekstra kontroller. Og Arbejdstilsynet har oplevet direkte livsfarlige forhold for de ansatte siger Rikke Høj, tilsynschef på Tilsynscenter Øst, til Fagbladet 3F.
- Vi oplever nogle rigtigt farlige situationer, eksempelvis hvor medarbejderne løber rundt oppe i 8-9 meters højde på et tag, der er i så ringe stand, at man kan falde igennem det - uden faldsikring overhovedet, siger hun.
- Vi ser også, at de må spise på en kasse under meget uhumske forhold, at der mangler toiletter på arbejdsstedet eller at de bor på arbejdsstedet under meget dårlige kår - i køjesenge i en skurvogn eller på en luftmadras på gulvet, siger Rikke Høj til Fagbladet 3F.
Siden 2012 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med godt 9.300 udenlandske virksomheder.