Myndighederne i Californien oplyser, at antallet af savnede personer efter en omfattende naturbrand i delstaten er faldet til 25 personer.
I sidste uge var over 200 personer meldt savnet, og antallet af savnede har været helt oppe på 1200.
- Antallet af savnede er nu faldet til 25, oplyser lokalt politi til Los Angeles Times.
88 mennesker omkom i brandene, der brød ud for en måned siden.
Næsten halvdelen af de 88 omkomne er blevet identificeret.
De seneste dage har myndighederne arbejdet intenst på at kontrollere listerne over savnede ved at tage kontakt til deres pårørende og deres venner.
- Denne indsats har resulteret i, at langt færre er savnet end tidligere, skriver Los Angeles Times.
Den mest voldsomme brand brød ud 8. november. Den har ødelagt 14.000 hjem og nedbrændt 62.000 hektar land (620 kvadratkilometer). Det er et område på størrelse med millionbyen San Francisco.
Mange indbyggere som måtte forlade deres boliger er nu forhindret i at flytte hjem på grund af store regnskyl og oversvømmelser.
Byen Paradise med 27.000 indbyggere var, inden flammerne ødelagde byen, et populært sted at slå sig ned for pensionister. En fjerdedel af byens befolkning var folk over 65 år.
De fleste af de omkomne var pensionister.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters