Ansatte modtog dødstrusler 1. maj: Borger gik amok i telefonen

En mand truede tirsdag kommunalt ansatte på livet, fordi et borgerservicekontor var lukket.
Borgerservice-kontoret i Ringsted.
Borgerservice-kontoret i Ringsted. Foto: Google Street View

En 33-årig mand blev tirsdag eftermiddag anholdt ved borgerservice i Ringsted.

Manden var angiveligt af den overbevisning, at det kommunale kontor havde åbent, men da han fandt ud af, at det var lukket på grund af 1. maj, truede han de ansatte på livet. Det skriver TV ØST.

Manden ringede ind til kontoret og sendte dødstrusler til alle ansatte. 

Ifølge stationen er manden løsladt igen efter afhøring, men politiet har endnu ikke lukket sagen, og manden kan forvente at høre fra politiet igen, når sagen genoptages. 

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.