Præcisering 09.10.17: Det fremgik tidligere i denne artikel, at 400 ud af 500 medarbejdere hos Danske Fragtmænd havde problemer med at læse, skrive og regne. Dette var en fejlinformation. Det er 15 procent ud af 208 medarbejdere, der er ordblinde.
Det er svært at være ude på arbejdsmarkedet i dag, hvis du ikke kan læse eller skrive.
For selvom du som ufaglært eller faglært arbejder som maskinoperatør på fabrik eller gør rent på et hotel, så slipper du ikke for at læse følgesedler eller udfylde skemaer.
Og da op mod syv procent af befolkningen ifølge Ordblindeforeningen er ordblinde, har mange voksne danskere udfordringer på jobbet.
Transportfirmaet Danske Fragtmænd har testet deres 550 lager- og terminalarbejdere. Det viste sig, at en stor del af dem har svært ved at læse, skrive eller regne. Derfor er de nu tilbudt undervisnings i arbejdstiden.
Ud af 208 medarbejdere er 15 procent ordblinde, viste screeningen.
Det høje antal kommer dog ikke bag på Danske Fragtmænd.
Større krav i fremtiden
- Hvis vi kigger på lager- og transportbranchen, jamen så er der jo mange, der har de her læse- og skrive vanskeligheder. Og så gælder det jo bare for os om at opkvalificere medarbejderne, siger teamleder for HR og udvikling hos Danske Fragtmænd, Frederik Madsbjerg.
Danske Fragtmænd tilbyder nu de ansatte at komme på kurser, der hjælper dem med at læse og skrive, og lærer dem metoder til at kunne klare arbejdet, selv om man er bogligt udfordret.
- Det er også for at fremtidssikre. Branchen bliver mere og mere digitaliseret, og der stilles større krav, også til de faglærte og ufaglærte, der arbejder på gulvet, siger Frederik Madsbjerg.
Tabu
Netværksforeningen Netværkslokomotivet, der hjælper virksomheder med at identificere og hjælpe ordblinde medarbejdere, oplyser, at de hos kortuddannede og ufaglærte finder 10-12 procent ordblinde medarbejdere.
Men tabuer og følelsesmæssige barrierer kan ofte afholde de ansatte fra at springe ud som ordblinde og tage imod de kurser og efteruddannelser, der ville hjælpe dem, forklarer konsulent i Netværkslokomotivet Hans Kærgaard.
Og ofte er ledelsen derfor slet ikke klar over, der er udfordringer blandt medarbejderne.
- Der er ofte helt stille til MUS-samtalen, når det kommer til efteruddannelse, for hvorfor skal man efterspørge noget, man kun har haft dårlige erfaringer med?
Hans Kærgaard forklarer, at de fleste ordblinde ofte har dårlige oplevelser fra folkeskoletiden med i baggagen.
DF: Ansattes eget ansvar
Og det største problem er netop, at de ansatte ikke tør stå frem og fortælle chefen om deres udfordringer med at læse og skrive.
Det mener formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg Bent Bøgsted (DF).
- Der er i dag så mange hjælpemidler og løsninger til ordblinde, men kræver altså at man tør tale om det her, siger Bent Bøgsted.
Han peger på, at det i første omgang er medarbejdernes eget ansvar at gå til ledelsen eller tillidsmanden for støtte. Men han lufter også tanken om, at man politisk kunne søsætte en oplysningskampagne i samarbejde med arbejdsgivere og fagbevægelse.
- Problemet kan jo være, at medarbejdere er bange for at blive stemplet som dumme. Men det er de jo bestemt ikke, siger Bent Bøgsted og tilføjer, at der jo også er politikere, der har svært ved at læse eller skrive.
- Tag nu eksempelvis Marianne Jelved. Hun er ordblind, men der er ingen, der kan sige, hun ikke har klaret sig godt nok, siger Bent Bøgsted.
S: Konjunktur-gidsler
Hos Socialdemokratiet mener de, at det i højere grad er et politisk ansvar at tage hånd om de ordblindes udfordringer.
- Det er en kæmpe problem, at vi har godt 600.000, der har svært ved at læse og skrive. De risikerer at ende som konjunktur-gidsler, hvis en ny økonomisk krise rammer. For så er de de første, der mister jobbet, siger Troels Ravn (S), der er formand for Social- og Indenrigsudvalget.
Han kalder på det styrket politisk indsats.
- Vi vil i Socialdemokratiet løfte ordblindeundervisningen på arbejdspladserne. Vi tror, det er vigtigt med mere åbenhed og kræver en fælles indsats, siger Troels Ravn.