Den populære skuespiller Charlotte Munch, der først og fremmest er kendt for rollen som Anna Pihl i tv-serien af samme navn, lever i dag i et heteroseksuelt forhold. Men sådan har det ikke altid været for den i dag 38-årige skuespiller.
Til det erotiske ugeblad Tidens Kvinder fortæller hun ifølge seher.no, at hun som ung også havde sex med kvinder - en tid hun tydeligt husker og ser tilbage på med glæde.
- Det var gode oplevelser. Det er ok for piger at hygge sig lidt med hinanden og være biseksuelle. Det var nok ikke gået, hvis jeg havde været en dreng, siger Charlotte Munch til bladet.
Ifølge Charlotte Munch var biseksualiteten et lyspunkt i nogle ungdomsår præget af spiseforstyrrelser og seksuel usikkerhed.