Claude: Når Solen Går Ned (At:tack)
Der går ikke just nogen finsleben vokaldiamant tabt i Claude. Og gudsketakoglov for det, thi fesne (mandlige) R&B-sangere kan være noget så fedtede at lægge ører til. I stedet får man her en hæst, nærmest skærende, melodi-pacer, der angriber hver eneste af de rowdy produktioner med god stil, sikker smerte og hedonistisk overflod. Man kan undre sig over sangtitler som ’Dybt Under I Din Hovedbund’, men Claude slipper faktisk af sted med det meste, fordi han er så umiddelbar og uprætentiøs. Også på en tematisk sejtrækker som ’Hvis Dengang Var Nu’ om faderens selvmord. Stereotyper er der nok af på den scene, og særpræg varer længst ? så tak for det, Claude. RUSK