I Danmark har vi i weekenden stillet urene og havestolene frem, ganske som vi plejer sidste søndag i marts.
Men i USA og Canada skiftede man i år til sommertid to uger tidligere end normalt. Ideen er at spare på energi og ressourcer, og amerikanerne og canadierne vil fremover også vente to uger længere med at gå tilbage til normaltid.
Tilhængerne af den nye lov anslår, at amerikanerne i 2020 vil have sparet op mod 25 milliarder kroner på el-regningen alene, fordi folk tænder senere for det elektriske lys.
V: Vi skal se på det
Hvis Danmark kan spare tilsvarende energi ved at have sommertid i en længere periode, er det klart en mulighed at flytte sommertidsperioden her også. Men så skal resten af Europa være med, mener Venstres energi-ordfører, Lars Christian Lilleholt.
- Hvis der er massive energibesparelser at hente, skal vi se på det. Men
så skal det koordineres med de andre andre europæiske lande. Den nuværende ordning fungerer
fint, siger Lars Christian Lilleholt.
I Transportministeret, som administrerer den danske sommertids-lovgivning, tvivler man på, at besparelsen ved at flytte sommertidsperioden vil være stor nok til, at man vil gøre det. Ifølge ministeriet har sommertiden ingen effekt på energiforbruget til opvarmning, og i
forhold til el-forbruget giver sommertiden kun ganske små besparelser
på under 1 procent af det samlede forbrug.
Glad for lyse aftener
- Det ser ikke ud til, at man sparer det store. Det vil med andre ord ikke være af hensyn til energipolitik, hvis man ændrer det, siger Jesper Damm Olsen, pressechef i Transportministeriet.
Den største begrundelse for sommertid er i stedet, at mange er glade for lange lyse aftener om sommeren, oplyser ministeriet.
Tidspunkterne for, hvornår sommertid starter og slutter, er de samme i alle EU s medlemsstater. Det har dog ikke altid været sådan. Sommertid blev indført for første gang i Danmark tilbage i 1916. I 1980 fik man fælles sommertid i alle EU-lande.