Alvorlig uykke: Cyklist fastklemt under lastbil

Politi er onsdag eftermiddag rykket ud til et kryds i Herlev på grund af et trafikuheld.

En kvindelig cyklist er onsdag blevet påkørt af en lastbil i en højresvingsulykke i Herlev.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Trafikulykken skete i Herlev ved krydset Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade.

Kvinden røg ind under lastbilen. Lige omkring klokken 14.30 er hun blevet kørt på hospitalet, oplyser politiet på Twitter.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.38.

Herlev Ringvej mod syd fra Herlev Hovedgade er spærret på grund af ulykken. Politiet opfordrer bilister til at finde en anden rute.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.