Alvorlig ulykke på motorvej: 79-årig i livsfare

Krimi
Arkivfoto. (Foto: Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix)

En person er kommet "alvorligt" til skade, lyder det fra politiets vagtchef.

Bilister på motorvej E45 blev lørdag eftermiddag fanget i en lang kø. Det skyldtes et uheld mellem Horsens og Hedensted ved halv et-tiden.

Ulykken skete ved afkørslen til Hedensted, forklarer politiet til Ekstra Bladet.

- Der er tale om et solouheld i det sydgående spor. De er tale om en person, som mister herredømmet og lander i grøften ved siden af nødsporret. Bilen lander på taget, siger vagtchef i Sydøstjyllands Politi Jeppe Tharum til Ekstra Bladet.

Personen blev reddet ud af bilen og er nu fløjet til Aarhus Universitetshospital ved Skejby.

 Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale om en 79-årig mand fra Sjælland. 

Ulykken skete, da han kom kørende i den ene vejbane, men af ukendte årsager trak ud i den anden vognbane - her ramte han en anden bil. Manden trak hurtigt tilbage til første vejbane, men endte med at gøre ud i grøften, hvor bilen ifølge Horsens Folkeblad rulelde rundt og endte med at lande på taget. 

Politiet spærrede motorvejen i sydgående retning, men ved to-tiden er vejen atter åbent op for trafik i begge retninger.