En hårdt kvæstet bilist blev fredag eftermiddag bragt til hospitalet i Hjørring. Det skete efter en voldsom ulykke på motorvejen mellem Vrå og Brønderslev i sydgående retning.
Her stødte to biler sammen – med så voldsom kraft, at den ene bil blev kastet ud på en mark ved siden af vejen, hvor den endte med taget ned mod jorden.
Det er endnu uvist, hvordan situationen ser ud for den anden bilist. Både politi og redningsmandskab er til stede på ulykkesstedet, men det er sparsomt med detaljer, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, til nordjyske.dk.
Opdateres