Der er intet vand i hanerne, og det har der ikke været i månedsvis. Indbyggerne i den brasilianske delstat Sao Paulo kalder på hjælp, efter den værste tørke i landet i over 80 år.
Tirsdag kom der nye optagelser fra det store Funil-vandreservoir, der viser, at den kritiske vandstand er nede på under en tredjedel af, hvad der er normalt i november. Det manglende vand begrænser samtidig områdets produktion af el, og myndighederne indrømmer, at de snart må lukke for strømmen i flere byer.
2014 har været et ekstremt varmt og tørt år i Brasilien. Ifølge klimaeksperter bærer den store rydning af skove i landet også en del af skylden for tørken. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen