Blæksprutten Paul fra Oberhausen Sea Life Centre i Tyskland blev en sand verdensstjerne, da han med stor succes forudsagde udfaldet af samtlige Tysklands kampe samt finalen under VM i fodbold i Sydafrika.
Men den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad har ikke meget fidus til den synske sprutte.
Flere gange under en tale i Teheran i weekenden langede Ahmadinejad kraftigt ud efter Paul og beskyldte VM-sprutten for at sprede "vestligt propaganda og overtro". Det skriver den britiske avis The Telegraph.
"Personer, der tror på den slags ting, kan ikke være ledere af globale nationer, der - ligesom Iran - stræber efter menneskelig perfektion og baserer sig på kærligheden af alle hellige værdier," sagde han blandt andet ifølge telegraph.co.uk.