Kontanthjælpsmodtagere med børn vil i gennemsnit få 1.600 kroner mindre om måneden før skat, hvis regeringens forslag om et nyt kontanthjælpsloft gennemføres. Det svarer til, at den månedlige indtægt reduceres med ni procent.
Og de 10 procent, som bliver hårdest ramt af kontanthjælpsloftet, kan se frem til at skulle klare sig for gennemsnitligt 3200 kroner mindre om måneden før skat.
Det viser et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.
- Det er nogle store beløb for nogle folk, som ikke har så meget i forvejen. Så det er noget, der vil kunne mærkes, og i sidste ende går det ud over børnene, siger Karsten Hønge til Avisen.dk.
Økonomien kan endda se endnu værre ud, hvis regeringens forslag om at genindføre den såkaldte 225 timers regel gennemføres. Så vil nogle kontanthjælpsmodtagere med børn få deres ydelse reduceret endnu mere, skriver ministeren i svaret.
17.100 kontanthjælpsmodtagere med børn bliver ramt
Med 225 timers reglen skal kontanthjælpsmodtagere arbejde minimum 225 timer inden for et år, hvilket svarer til cirka seks ugers arbejde. Ellers mister man retten til fuld kontanthjælp.
I et andet skriftligt svar oplyser beskæftigelsesministeren, at det nye kontanthjælpsloft vil betyde, at 22.800 personer fremover får mindre hjælp fra staten. Heraf er det 17.100 - svarende til 75 procent - som har børn.
- Det viser jo, at regeringen går nærmest målrettet efter børnefamilierne med det nye kontanthjælpsloft. Og det betyder desværre, at langt flere børn risikerer at vokse op i fattigdom, siger Karsten Hønge.
Han har nu sendt nye spørgsmål til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen for at få oplyst, hvor mange børn, der forventes at blive påvirket af de lavere ydelser.
Blå blok nærmer sig en aftale
Regeringen er ifølge Avisen.dk's oplysninger langt i forhandlingerne om det nye kontanthjælpsloft med de øvrige partier i blå blok; Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
Kontanthjælpsloftet skal ifølge regeringen sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde og være med til at få flere mennesker væk fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
SF's Karsten Hønge tror dog, at de lavere ydelser vil have en minimal effekt på antallet af kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejder.
- Der vil altid vil være nogle enkelte, men i forhold til at der er så store grupper, som bliver ramt, så er der ingen proportioner i det her indgreb, siger Karsten Hønge.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger vil det nye kontanthjælpsloft på lang sigt spare staten for 370 millioner kroner om året.