Til oktober udkommer bogen 'Does The Noise In My Head Bother You?', hvor Steven Tyler løfter sløret for sit vilde liv i rock and roll-industrien.
Den 61-årige frontmand i bandet Aerosmith solgte allerede sidste år rettighederne til sin selvbiografi til forlaget Harper Collins, som øjnede en rigtig god forretning i sangerens historie.
Og forlaget har nok skudt papegøjen. For rygter vil vide, at sangeren har prøvet mere end de fleste.
Ifølge Blabbermouth tager bogen læserne med på en rejse gennem Tylers opvækst i New York-bydelen Bronx, hans tidlige karriere og inspirationskilder samt op- og nedturene med bandet Aerosmith.
Og så får læserne det råt for usødet om alle kvinderne og alle stofferne, der har været en væsentlig del af Tylers liv.
"Dette er ikke bare min version - det er den tøjlesløse sandhed. En lige-i-ansigtet, tæt på og formidabel historie om Steven Tyler direkte fra hestens læber," siger hovedpersonen selv om bogen.
Bogen rammer de amerikanske boghandlere den 27. oktober.