Jes Dorph har været plaget af meget i året, der er gået.
Kort efter sin ansættelse på Go' Aften Danmark måtte han tage en pause for at få behandlet et alkoholmisbrug. Da han var igennem det, meldte han og konen, Louise, ud, at de skulle skilles efter kun to års ægteskab.
Det har altså været op ad bakke for den populære tv-mand, og det er faktisk også sådan, han beskriver året over for BT, da de spørger ind til det:
- Det har været som en bjergetape i Tour de France. Det er både gået op og ned, siger han og fortæller, at det har været lærerigt, men også rigtig hårdt. Heldigvis har det også ind imellem været lidt lykkeligt.
Er glad for sit job
Det er ikke svært at forestile sig, at Jes Dorph har haft et rigtigt møg-år, men heldigvis har der også været lykkelige stunder.
Tv-værten fortæller glad, at jobbet på TV 2 er en af de gode ting i hans liv:
- Det er dejligt at komme tilbage til nogle rammer, som jeg kender, og gense en masse kolleger på en arbejdsplads, der har en helt speciel ånd. Det er min legeplads. Det har det altid været. Så jeg er enormt glad for at være tilbage, siger han.