Bedre mad, støtte til demente og deres pårørende og et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det er tre ting, som Ældresagens underdirektør Michael Teit Nielsen, ønsker, at pengene i regeringens nye velfærdsudspil skal gå til.
- Der er behov for, at der bliver investeret i dels bedre livskvalitet og dels i at undgå fremtidige sundhedsudgifter, siger han til Ritzau.
- Et af de områder, vi har peget på, er spørgsmålet om mad på plejehjem. Madkvaliteten er mange steder ikke god nok, og det kommer til at betyde, at man bliver hyppigere syg og genindlagt unødvendigt, siger han.
I regeringens nye udspil, som netop er offentliggjort tirsdag, fremgår det, at der prioriteres 15 milliarder kroner til sundhed og ældre frem mod 2020. Dog er der ingen meldinger om, hvor stort et stykke af kagen de ældre vil få.
Derudover mener han, at der skal postes flere penge i at hjælpe borgere med demens og deres pårørende.
Han har også et ønske om, at hele sundhedsvæsnet kommer til at hænge bedre sammen til gavn for ældre med flere diagnoser, som, han mener, falder ned mellem sundhedsvæsnets mange stole.
- Der er behov for en national plan for, hvordan vi får sundhedsvæsnet til at fungere lidt bedre. En del af det er at sørge for, at alle kommuner tilbyder genoptræning højst en uge efter, at man har fået sin diagnose.
- Det kan kun halvdelen af kommunerne finde ud af i dag, siger han.
Han mener, at der er et problem i, at regionerne tager sig af sygehusene og kommunerne tager sig af genoptræning og forebyggelse. Det er ikke det bedste for patienter med flere diagnoser og et kompliceret medicinforbrug, mener han.
Underdirektøren glæder sig over, at ordet "værdig" har sneget sig ind i regeringens udspil i forbindelse med de ældre.
- Det er godt, at der lægges vægt på, at der skal være værdighed i ældreplejen. Det er en debat, vi har forsøgt at rejse sammen med FOA og sygeplejerskerne. Der er for mange eksempler på uværdig ældrepleje, siger Michael Teit Nielsen.
/ritzau/