Danskernes tilbagetrækningsalder stiger med ekspresfart, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Over de seneste 10 år har danskerne udskudt deres otium med mere end et år - fra at være 63,1 år i 2002 til 64,3 år i 2012.
Danskerne bliver ganske enkelt stadig længere på arbejdsmarkedet, og dermed overhaler tilbagetrækningsmønsteret den køreplan, som politikerne har lagt igennem mange års omdiskuterede reformer.
Spørgsmålet er så, hvad der styrer den udvikling.
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbagetrækningsalderen er steget automatisk - helt uafhængigt af økonomiske incitamenter, siger professor Per H. Jensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
Han har gennem mange år har forsket i, hvornår danskerne går på pension og efterløn, og han mener ikke, at det er de politiske reformer, der holder folk længere på arbejdsmarkedet.
Med en række reformer har politikerne igennem de senere år forsøgt at motivere danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men danskerne bliver, uanset om politikerne skruer på de økonomiske incitamenter, mener han.
- Mange af ændringerne træder jo først i kraft om mange år. Så vi er vidne til en udvikling, der kommer helt af sig selv, uanset om man skruer på de økonomiske skruer og incitamenter, eller om man ikke gør det, fastslår Per H. Jensen.
Og på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet nikker professor Peder J. Pedersen til den vurdering.
- Det er interessant at betragte et forløb, der nærmest minder om, at befolkningen og arbejdsmarkedet er begyndt at løbe hurtigere end politikerne og tilpasse sig en situation, der slet ikke er indtrådt endnu, lyder det fra Peder J. Pedersen.
/ritzau/