Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
Dermed reduceres antallet af støttede NGO'er fra tidligere 23 til nu 7, ligesom støtten underlægges strammere kriterier.
Ændringen kommer oven på den grundige gennemgang af den hidtidige danske støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer sidste år. Samtidig har der været et stærkt bistandsfagligt ønske om at fokusere den danske støtte til færre organisationer.
"Det er vigtigt, at de danske støttekroner går til de rigtige formål. Menneskerettigheder er en prioritet under det danske landeprogram, og med den nye model for støtten til menneskerettighedsarbejdet i Palæstina får vi fokuseret den danske støtte, samtidig med at vi kommer til at holde nøje øje med brugen af den. Støtten skal altid bruges til at fremme mulighederne for en fredelig løsning på konflikten," siger udenrigsminister Anders Samuelsen.
De nye og mere præcise kriterier for samarbejdet indebærer blandt andet, at organisationernes handlinger og kommunikation ikke må være i uoverenstemmelse med målet om en to-statsløsning for konflikten. De forpligter sig også til, at de til enhver tid afholder sig fra diskrimination og fra at opildne til vold og had.
De syv støttede organisationer er fire israelske organisationer (Public Committee Against Torture, Breaking the Silence, B'tselem og Gisha) og tre palæstinensiske (Women's Affairs Centre, Democracy and Workers' Rights Centre in Palestine og Women Studies Centre).
De nye aftaler vil dække støtten for 2018. I 2019 vil der blive tilrettelagt en ny, langsigtet model for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer med henblik på fremme af menneskerettigheder i Palæstina.
Kontakt:
Særlig Rådgiver Niels Th. Dahl tlf.: +4561979159 email: niedah@um.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/syv-israelske-og-palaestinensiske-ngoer-far-stotte-efter-nye-og-strammere-kriterier?releaseId=13562676
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.