Kirkens Korshær Københavns hjemløse får stor og varm soveposedonation
PRM / Københavns hjemløse får stor og varm soveposedonation
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Kirkens Korshær

For tredje år i træk støtter JYSK op om Kirkens Korshærs arbejde ved at donere varme fornødenheder til organisationens brugere. Udover en donation på 1.000 soveposer har Jysk ligeledes doneret liggeunderlag og håndklæder. En af de byer, hvor de udsatte har mulighed for at få lidt ekstra at varme sig på i denne kolde tid, er København, hvor man har modtaget godt 600 soveposer.

En værdifuld donation
JYSKs donation falder på et tørt sted. Kirkens Korshær har gennemgået behovet for hjælpen fra JYSK på alle organisationens væresteder og varmestuer. På baggrund af dette har i alt 21 af organisationens væresteder og varmestuer i 15 forskellige byer modtaget et stort antal soveposer - herunder København, hvor langt de fleste af landets hjemløse befinder sig.

"De hjemløse har hårdt brug for soveposer for at kunne overnatte i det fri. Her i vinterens regn og slud er det en absolut nødvendighed for at kunne holde varmen. Soveposerne fra JYSK er nye og varme, og de bliver modtaget med stor glæde af vores brugere," fortæller Hanne Okwera, social leder af Kirkens Korshærs hjælpearbejde på Drejervej i Nordvest, herunder varmestuen, Hotel Jens.

Det samme gør sig gældende på Kirkens korshærs natcafé for udsatte mennesker i Stengade ved Folkets Park på Nørrebro. "Soveposerne bliver delt ud til de nattevandrere, der kommer i løbet af vintersæsonen, og som ikke vil ind og sove. De er til stor hjælp for lige netop dem", fortæller Heine Iversen, social leder af natcaféen.

I Fedtekælderen, Kirkens korshærs varmestue på Christianshavn, er taknemmeligheden den samme. Sharon Parker, social leder af varmestuen, fortæller;

"At Fedtekælderens medarbejdere og frivillige har mulighed for at give vores gæster en sovepose under armen, når varmestuen lukker, gør magtesløsheden over de hjemløses vilkår bare en anelse mindre. Så ved vi, at de bedre har mulighed for at holde sig varme, når de er på gaden."

Skaber varme i de kolde måneder
Et af Kirkens Korshærs helt store fokusområder er netop hjælpen til landets hjemløse. Derfor er donationen fra JYSK ekstrem vigtig, da den er med til at sikre adgang til en helt basal fornødenhed som varme om natten til nogle af landets hjemløse borgere.

Også hos JYSK er man glade for at kunne hjælpe de mennesker, der har allermest brug for omsorg og varme i disse kolde tider. Og selvom det er tredje år i træk, at JYSK donerer soveposer til Kirkens Korshær, så er det stadig noget, der bringer varme - også internt i organisationen.

"Det gør mig stolt af at arbejde for en virksomhed, som tænker på andre. En sovepose i kulden kan virke som en dråbe i havet, men det betyder det så meget for den person, som modtager den. Her i området på Nørrebro har vi mange udsatte skæbner, som det er så positivt, at Kirkens Korshær gerne vil hjælpe," fortæller Tanja Rasmussen, salgsleder i JYSK på Nørrebro.


Både virksomheder og privatpersoner kan ligesom JYSK være med til at give de danske hjemløse varmen.

Hvis man er interesseret i en donation, kan man læse nærmere på: www.Kirkenskorshaer.dk/stot

Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær er ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som arbejder for de mest udsatte mennesker i Danmark, herunder hjemløse og psykisk sårbare. Dette sker blandt andet igennem drift af ca. 38 varmestuer over hele landet. Se mere på; www.kirkenskorshaer.dk

Hjemløshed i Danmark
Der findes mere end 6600 hjemløse i Danmark. 75 % er mænd og 25 procent er kvinder. Ca, 50 % er psykisk syge. Ca. 10 % af de hjemløse er gadesovere. Kilde VIVE - hjemløshed i Danmark 2017. Se mere på: https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/

Kontakt:

Winnie Berndtson, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København, tlf. 21 29 29 07 Maja Molberg, kampagneleder Kirkens Korshær, tlf. 61 38 80 61

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: