Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
En økologisk og vegansk softice produceret på overskydende bananer.
Det er, hvad Irma bidrager til gennem en ny aftale med det lille iværksætterfirma, Banana.
Firmaet der er grundlagt forrige år af Christian Cordius-Hansen og Jacques Nørbo. Under et ophold på Hawaii fik de ideen til at lave en is, der kunne være nærende, smage godt og produceret af bananer, vand, citronsaft, vanilje og dadler - uden tilsat sukker eller mejeriprodukter.
De har netop indgået en aftale om at hente de økologiske bananer, som Irma har i overskud i foreløbig 25 butikker.
"At bekæmpe madspild er et helt centralt mål for Irma. Men uanset hvor dygtige vi bliver til at bestille de rigtige mængder hjem i den enkelte butik, så vil der altid være nogle varer til overs. Derfor er vi begejstrede for at kunne hjælpe til et så fint produkt som Banana laver. De står for samme værdier som Irma med deres softice: Kvalitet, omtanke og nydelse," siger direktør Søren Steffensen, Irma.
Irma sælger - endnu - ikke softice. Så softice fra Banana kan man prøve i deres butik i Torvehallerne i København fra april til september og senere fra kommende mobile enheder, som vil dukke op mange forskellige steder.
Yderligere information: Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801
https://www.bananacph.com/
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-bananer-forvandler-madspild-til-softice?releaseId=13571406
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.