Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Med sibirisk kulde og et forår, der lader vente på sig, er sommertid nok ikke det, de fleste af os har i tankerne. På søndag er sommertiden dog officielt over os, når vi sætter urene - hvis ikke havemøblerne - frem, og så skal de fleste af os også huske at ændre på vores P-skiver.
Overgangen til sommertid skaber ofte en del udfordringer, når urene ikke rigtigt stemmer. Mange bilister glemmer typisk at få indstillet uret i bilen og får derfor sat P-skiven forkert, når de parkerer. Ligesom mange ikke er opmærksomme på, at den elektroniske P-skive ikke automatisk indstiller tiden, som fx mobiltelefonen gør det.
Det kan blive en dyr fornøjelse at glemme P-skiven
Det er aldrig sjovt at starte ugen med en P-afgift. Q-Park vil derfor gerne minde alle bilister om at indstille bilens ur og den elektroniske P-skive med det samme, så de undgår kedelige P-afgifter.
"Det er vores opgave at mindske misbruget af parkeringspladserne på de områder, hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun gøre ved at kontrollere, at bilernes P-skiver er indstillet korrekt, og vores P-vagter kan kun forholde sig til det, som P-skiven viser", siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.
Q-Park har naturligvis nøjagtig samme bemanding på søndag efter skiftet til sommertid som på alle andre søndage.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.