Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Startpakke.com
Startpakke.com har analyseret priserne for børnepasning i landets kommuner. Resultatet blev en overvældende forskel, der kan have en stor betydning i forældrenes budget. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viste også, at taksterne generelt er lavere i Jylland end på Sjælland. Dog ender både Kolding og Varde i en top tre indenfor de dyreste områder med en takst på over 40.000 kr. årligt.
De steder, hvor man som forældre betaler mindst, er generelt set i Danmarks yderområder. Her kan blandt andet nævnes Kalundborg, Tønder og Nordfyns, der alle ender i den laveste ende af skalaen. Vil man spare pengene på børnenes pasning er der derfor god grund til at søge væk fra storbyerne, hvor forældrene betaler mere til deres børns pasning. Du kan se hvordan din kommune ligger i forhold til resten af landet i dette dokument.
Derfor er taksten så lav på Fanø
På Fanø kan forældrenes nøjes med at betale 17.875 kr. om året, uanset om barnet går i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Anne Bak, fællesleder for Dagpasningen, udtaler at taksten på Fanø er så lav, fordi børneområdet er en prioritet i kommunen, og ønskes styrket. Både for at give børnene en bedre start i livet og for at styrke bosætningen på øen, der ligger ved Esbjerg.
Det er altså ikke fordi man nødvendigvis får "mere for pengene" med en høj takst på pasningstilbud.
Fremgangsmåde
I analysen har vi kigget på hvor meget vuggestue -og dagplejepladser koster årligt, og herefter sammenlignet dem. Alle takster gælder børnepasning for børn mellem 0- 2 år og taksterne er inkl. frokostordning. Se hele undersøgelsen samt uddybende statistik her.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/her-betaler-foraeldre-mindst-for-bornepasning-der-er-penge-at-spare-i-jylland-og-pa-fano?releaseId=13510738
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.