Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Videopressemeddelelse fra noa@landdistrikterne.dk distribueret af Ritzaus Bureau.
Borgmestre, folketingsmedlemmer og organisationsrepræsentanter fra hele landet er fredag samlet i Egtved for at deltage i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der er ressortansvarlig for landdistriktsområdet i regeringen, leverede en videohilsen til årsmødet, hvor han blandt andet lagde vægt på det gode samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. - Jeg vil gerne sige tak til Landdistrikternes Fællesråd for det rigtig gode samarbejde, vi har opbygget. Både i forbindelse med konferencen, dialogen om filteret, som vi gennemfører i forhold til lovgivning, men også de møder, vi har haft, sagde han og fortsatte: - Jeg synes, det er inspirerende at arbejde sammen med en organisation som brænder for sagen. Det gør vi også i regeringen, og vi har en fælles dagsorden her. Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket med at implementere vækstaftalen. - En hjørnesten, som vi har i vores landdistriktspolitik, er vækst og udvikling i hele Danmark, som den tidligere Venstre-regering fremlagde sidste år. Det er mere end 120 initiativer, som vil gøre det lettere og mere attraktivt at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Siden udspillet blev præsenteret er der blevet arbejdet benhårdt med at få implementeret og gennemført mange af initiativerne. Det har vi gjort med stor succes, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen.
--- VIDEOPRESSEMEDDELELSE ---
Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.