Administration 

Danskerne brugte 180 milliarder kroner på boligkøb i 2018

PRM / Danskerne brugte 180 milliarder kroner på boligkøb i 2018

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk

Nye handelstal for hele 2018 fra Boligsiden.dk viser, at der blev solgt cirka 83.000 boliger, og at de tilsammen kostede tæt på 180 milliarder kroner. Det svarer til, at der blev brugt små 493 millioner kroner på boligkøb hver eneste dag og 20,5 millioner kroner i timen.

"Der har været stor efterspørgsel på boliger i 2018, og der er rigtig mange danskere, der har fået realiseret drømmen om en ny bolig. I det hele taget var sidste år et rigtig godt år for boligmarkedet. Udbuddet var højt, der var mange købere på markedet og priserne steg. 180 milliarder kroner er et flot resultat for året, selv om det er 1,3 milliarder kroner lavere end sidste år," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Lejlighedssalg årsag til fald
Når der er brugt færre penge på boliger i 2018 end i 2017, er det, fordi antallet af lejlighedshandler er faldet 12 procent, og fordi der derfor er brugt 5,3 milliarder kroner mindre på boliger i etagebyggeri.

"På trods af et så markant fald er den samlede købesum alligevel tæt på niveauet fra sidste år. Det skyldes øgede boligpriser og en lille stigning i salget af huse, der står for mere end halvdelen af det samlede boligsalg. Med til historien hører også, at købesummen fra 2016 til 2017 steg med svimlende 23 milliarder kroner. Så selv om det er første år i 2010'erne, at købesummen falder, er det nærmere overraskende, at faldet i år blev mindre end én procent," siger Birgit Daetz.

2019 på samme niveau?
Kigger vi frem mod det 2019, vi lige er gået i gang med, kan den samlede købesum godt lande på nogenlunde samme niveau som i både 2017 og 2018, men det afhænger af helt bestemte faktorer, mener Birgit Daetz.

"Samlet set er salget af boliger gået strygende i 2018, og så længe renten er lav, og boligpriserne stiger i moderat tempo, kan det godt fortsætte sådan i 2019. Det store spørgsmålstegn er ejerlejlighederne. Der er sat en stopper for de eksplosive prisstigninger, der prægede perioden 2015 til 2017, og fortsætter prisernes stagnation og faldet i salget, vil det ligesom i år trække den samlede købesum ned."

Den første status på boligsalget i 2019 kommer, når Boligsiden.dk den 21. februar fremlægger handelstal for januar.

Så meget brugte danskerne på boliger:

År

Beløb (i kroner)

2011

75.949.093.280

2012

88.052.388.272

2013

99.747.341.527

2014

115.370.923.275

2015

148.742.599.303

2016

158.296.438.339

2017

181.265.804.105

2018

179.909.210.411

(I tabellen indgår salget i hele 2018 af boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og villalejligheder. Kilde: Boligsiden.dk).

Øvrige nøgletal:

  • Der blev solgt 48.160 villaer og rækkehuse i 2018. Det er én procent flere end i 2017 og det højeste antal salg i 2010'erne.
  • Salget af ejerlejligheder faldt fra 2017 til 2018 med 12 procent. Med 18.084 solgte ejerlejligheder blev 2018 dermed også det dårligste sælgende siden 2014.
  • 8.901 fritidsboliger blev der solgt i 2018, der dermed er det næstbedst sælgende år i dette årti. Nummer ét er 2017, hvor der blev solgt 9.028 fritidsboliger.

Så mange boliger blev der solgt:

År

Villaer og rækkehuse

Ejerlejligheder

Fritidsboliger

2014

34.873

15.371

5.701

2015

42.013

19.328

6.809

2016

43.332

19.950

7.319

2017

47.601

20.488

9.028

2018

48.160

18.084

8.901

Stigning fra 2014-2018

38 %

18 %

56 %

(I tabellen indgår alle salg af villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i perioden 2014-2018. Kilde: Boligsiden.dk)

Kontakt:

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

en masse politibiler i USA
Krimi

Spritbilist dræber to børn

en helikopter på et hangarskib
Krimi

Syv japanere er savnet efter ulykke 

taget af capoitol i washington
Nyheder

Hjælpepakke er klar til Ukraine

En stor gylden bil
Biler

Bentleys vanvittige indtjening

Krimi

Billund Lufthavn genåbnet

to stjerner
Kendte

Superstjerner dødelige uvenner

Nyheder

Stillads omkring Børsen køres væk 

to mænd kysser
Kendte

Vild med dans-stjerne: Det bliver tvillinger

En politibil
Krimi

Mulig bombe eller andet fysisk ved Billunds Lufthavn

politi i lufthavn
Krimi

Billund Lufthavn evakueret - mand anholdt

et hurtigtog
Dyreliv

Slange forsinker tog

et skilt foran et supermarked
Nyheder

Nyt underskud i Coop: 717 millioner 

en flot sangerinde på scenen
Nyheder

Vild Taylor Swift-rekord: 200 millioner 

en mand med skæg
Krimi

Her er manden som satte ild til sig selv i New York

en pistil blivee sigtet mod nogen
Krimi

7-årig skød tilfældig mand

bitcoins
Nyheder

Kryptovalutaer halveret – på nær én

åbningsfest
Nyheder

Har på et år overtaget 12 Coop-butikker