Aarhus Universitet: Science and Technology Aarhus Universitet satser stort på nye civilingeniøruddannelser i 2019
PRM / Aarhus Universitet satser stort på nye civilingeniøruddannelser i 2019
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område vil Aarhus Universitet i 2019 åbne tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser.

Allerede i sommeren 2018 startede studerende på to nye civilingeniøruddannelser i henholdsvis Bioteknologi og Kemiteknologi, og nu har de næste tre civilingeniøruddannelser i rækken fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

"Vi går meget ambitiøst ind i det her. I de seneste år, har vi brugt mange resurser på at anskaffe nye eksperimentelle faciliteter og tiltrække forskere fra verdens bedste universiteter inden for det tekniske område. Nu er vi klar med yderligere tre nye civilingeniøruddannelsestilbud med samme struktur som de bedste af slagsen i verden," siger Thomas S. Toftegaard, Institutleder, Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet.

Se oversigten over ingeniøruddannelser på Aarhus Universitet

De tre nye uddannelser Civilingeniør i Byggeri, Civilingeniør i Computerteknologi og Civilingeniør i Elektroteknologi åbner for ansøgere allerede d. 1. februar.

Stort behov for flere ingeniører

Aarhus Universitet har siden 2012 øget optaget til ingeniøruddannelserne hvert eneste semester og har i dag cirka 3500 indskrevne studerende. Men det er er desværre langt fra nok til at imødekomme samfundets efterspørgsel.

"Erhvervslivet har et akut behov for flere ingeniører. Det er helt afgørende for virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne, at vi som universitet kan være med til at sikre dem et tilstrækkeligt stort og velkvalificeret rekrutteringsgrundlag af civilingeniører fra øverste hylde" siger Thomas S. Toftegaard.

Udviklingsdirektør i Regional Udvikling, Region Midtjylland Kim Kofod Hansen hilser universitetets investering i de nye femårige civilingeniøruddannelser velkommen.

"Det er godt nyt for Aarhus og for resten af regionen. Det vil formentlig betyde, at vores virksomheder vil få lettere ved at tiltrække ingeniører og dermed bidrage til vækst og udvikling," siger han.

Den seneste prognose for ingeniørmangel i Danmark (Danmarks Statistik 2018) viser, at Danmark vil komme til at mangle 6.500 ingeniører i år 2025.

Nye uddannelser blandt verdens bedste

De nye femårige civilingeniøruddannelser er forskningsbaserede fra første dag, og de studerende vil komme til at deltage i videnskabelige projekter tidligt i deres uddannelsesforløb.

Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.

"Vi vil uddanne civilingeniører med en kompetenceprofil, der gør dem i stand til at blive frontløbere for mange store forandringer i vores samfund. Det kræver en høj grad af teknisk specialisering, men også en god portion akademisk træning, videnskabelig dannelse og kritisk tværfaglig tænkning. Alt det har vi de bedste forudsætninger for at give vores studerende på dette universitet," siger Thomas s. Toftegaard.

Aarhus Universitet er placeret i toppen af World University Ranking 2019 som nummer 123 foran alle andre tekniske universiteter i Danmark.

Se Times Higher Educations World University Ranking 2019

Kontakt:

Thomas Toftegaard Institutleder, Institut for Ingeniørvidenskab Mail: tst@eng.au.dk Tlf.: 21379470 Jesper Bruun Kommunikationspartner Mail: bruun@eng.au.dk Tlf.: 42404140

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: window.defer.push({ p: function () { return typeof jQuery === 'function' && $('.spklw-post a').length > 0; }, h: function () { // Track 'Load Next'-button $('.spklw-load-next').on('click', function () { ga('send','event', 'Sprinkle-boks', 'Click', 'VisMere', function () { if (origOnClick != null && !origOnClick()) { return false; } return true; }); }) // Track Article-links $('.spklw-post a').each(function () { var href = $(this).attr('href'); var articleRegEx = /https:\/\/(?:www\.)?avisen.dk\/[\w\d-]+_([\d]+).aspx/i; if (articleRegEx.test(href)) { var matches = href.match(articleRegEx); var articleId = matches[1]; // Get GA-label $.ajax({ url: 'https://' + location.hostname + '/handlers/GetGAEventLabel.ashx?a=' + articleId , context: $(this) }) .done(function (res) { // Add OnClick-event $(this).on('click', function () { var origOnClick = $(this).attr('onclick'); ga('send','event', 'Sprinkle-boks', 'Click', res, function () { if (origOnClick != null && !origOnClick()) { return false; } return true; }); }) }) .fail(function (msg) { console.log('Get GA-label failed! ' + JSON.stringify(msg)); }) } }); defer.log('defer.js: Added tracking to sprinkle-links.'); }, o: { onFail: function () { console.log('defer.js: Error adding tracking to sprinkle-links.'); } } });