For 9 år siden kom op mod 50.000 bolighandlende i klemme i Domstolsstyrelsens højrisikoprojekt. De kunne ikke tinglyse deres bolighandel og led dermed økonomiske tab.

"Det er vigtigt at huske på, at langt hovedparten af brugerne kun handler bolig 1-2 gange i løbet af et liv, og derfor ikke har erfaring i at gennemskue et tinglysningsforløb", forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen. Han ærgrer sig over, at Domsstolsstyrelsen efter flere rapporter og års tovtrækkeri ikke på nogen måde vil vedkende sig et ansvar for konsekvenserne.

Ufrivillige prøvekaniner i højrisikoprojekt

Rigsrevisionen har set på sagen, og er stærkt kritiske. Deres rapport betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et "højrisikoprojekt", hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der stadig 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

Bare ærgerligt

Forbrugerne kan ikke dokumentere deres forsøg på, at tinglyse bolighandlerne, netop fordi den digitale tinglysning ikke fungerede. For 9 år siden blev de blot afvist, deres indtastede data blev slettet eller systemet undlod ganske enkelt at oplyse, at der ikke var foretaget en registrering.

Netop derfor har Gruppesøgsmål.nu opfordret Domstolsstyrelsen til at fremlægge oplysninger om de bolighandlendes forsøg på anmeldelser i tinglysningssystemet med henblik på at få et grundlag for at få vurderet tilmeldingerne til gruppesøgsmålet.

Domstolsstyrelsen har til Landsretten meddelt, at den af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at fremfinde data.

"Svaret fra Domstolsstyrelsen viser, at data findes. Men at de ikke stilles til rådighed vækker stor undren hos Danske BOLIGadvokater", udtaler foreningens formand Jan Schøtt-Petersen.

Østre Landsrets kendelse fra februar 2018, indledes i øvrigt med "Det bemærkes indledningsvist, at det som udgangspunkt er de personer, der ønsker at deltage i et gruppesøgsmål, der skal godtgøre, at kravene til at deltage i søgsmålet er opfyldt".

"Men dette kan de bolighandlende af gode grunde ikke, fordi systemet slettede alle oplysninger.

Det er jo det hele sagen drejer sig om", siger Danske BOLIGadvokaters formand, som er tydeligt utilfreds med Domsstolsstyrelsens holdning og Landsrettens kendelse.

Den manglende vilje hos Domsstolsstyrelsen betyder, at omkring 240 bolighandlende ikke kan deltage i gruppesøgsmålet men henvises til, at føre egne sager mod Domsstolsstyrelsen.