En elbil har ingen forbrændingsmotor. Den kører på ren el. Det er meget forskelligt, hvor langt du kan køre i en elbil. Rækkevidden kan variere fra mellem 80 og 400 km alt efter bilmodel.
Det er derfor en god idé at regne på dit kørselsbehov, så du kan vælge den model, der passer bedst til dig.
Elbiler skal oplades jævnligt. De fleste elbilsejere oplader hjemme, men det er en fordel at kende til alle offentlige ladestationer, hvis der opstår behov for opladning mellem dine ture.
Elbilen er til dig, som kender dit kørselsbehov godt og har mulighed for at planlægge dine opladninger. Men for dig, som har et skiftende kørselsbehov, kan det være en fordel at vælge hybrid, hvor du aldrig er begrænset af opladning og rækkevidde.
Plug-in hybrid – mere fart uden forhindringer
Plug-in hybridbilen har to elmotorer og en benzinmotor. Elmotorerne oplades både under kørsel og ved opladning enten hjemme eller på ladestationer.
Mange ture kan køres på ren el – og skal du køre længere strækninger, skal du ikke bekymre dig om opladning af elmotoren. Hvis der ikke er mere el, slår den automatisk over til benzin.
En plug-in hybrid oplades ikke alene ved kørsel. For at opnå den fulde kapacitet af elmoterne, skal de oplades enten hjemme eller på ladestationer egnet til hybrid-motoren. Med en plug-in hybrid har du dog mulighed for at køre uden el, hvis det bliver nødvendigt i modsætning til el-bilen.
Hybrid – den perfekte fusion mellem en el- og benzinbil
En hybridbil har ligesom plug-in hybrid både en el- og en benzinmotor. Men hvor el- og plug-in hybridbilen har behov for opladninger, kan du køre ubegrænset i en hybrid.
En af de helt store fordele ved hybridbilen er nemlig, at batteriet automatisk oplades under kørslen. Den energi, der udledes under kørsel, fx ved opbremsninger, opsamles i elmotoren og giver fornyet el – og endnu mere kørsel. Du er derfor aldrig begrænset af stop ved ladestationer, når du kører hybrid.
En hybrid kører skiftevis på el og benzin, alt efter hvad der er mest økonomisk for dig, og hvor meget strøm du har på batteriet. Op til 50 pct af dine køreture kan klares på ren el.
Med en af Toyotas hybridmodeller får du derfor en bil, der forbinder det bedste fra begge verdener.
Du er aldrig begrænset af rækkevidden på elmotoren – der oplades hele tiden – og benzinmotoren træder i kraft, hvis behovet opstår.
Dine fordele ved at køre Toyota hybrid
Mere end 14 millioner har allerede valgt at køre Toyota hybrid – og med god grund.
Få en økonomisk og stabil kørsel uden begræsninger. Her er dine Toyota hybrid fordele:
- Ingen begrænsning i rækkevidde
- Ingen ladestop
- Automatisk opladning af batteri under kørsel
- Ingen ledninger forbundet med at eje en hybrid
- Batteriet med lang levetid – grundet teknikken bag Toyota hybrid
- Kører på ren el i op til 50 pct. af tiden
- Største udvalg af hybridmodeller hos Toyota
- Altid automatgear uanset hybridmodel