Forårsjakker bliver traditionelt også kaldt overgangsjakker. De skal dække det behov, hvor den vind- og vandtætte vinterjakke bliver for varm og den tynde og lette sommerjakke bliver for kold. Imellem disse to modeller finder vi forårsjakkerne til mænd.
Se modetendenserne her:
I 2019 er der stor forskel på de forskellige forårsjakker. Fælles for dem er, at de er lette og skal kunne beskytte dig mod vinden. Det vigtigste ved en forårsjakke er i bund og grund, at den skal være den sidste skanse udover de andre lag, du har indenunder jakken. Du skal altså både kunne have plads til en lidt tykkere eller tyndere trøje indenunder forårsjakken. På denne måde kan du regulere din kropstemperatur, hvis vejret bliver omskifteligt.
2019 er også året, hvor temaet arbejdstøj er på mode. Det afspejler moden indenfor forårsjakker. Jakken vil være praktisk, og du skal overveje hvilket vejr og hvilke trøjer, den skal passe til.
Her får du 5 forslag til typer af forårsjakker:
#1: Læderjakken
Læderjakken er er klassiker og en bæredygtig jakke, der med den rigtige pasning og pleje, kan holde i mange år. Samtidigt udtrykker du en selvbevidst karakter. Du skal ikke se dig blind i dens stilfuldhed, for den er vindtæt og kan holde til lettere regnbyger.
Det er en ideel model til dig, der vil være stilet, praktisk og bære den samme jakke i mange år.
#2: Bomberjakken
Den stammer oprindeligt fra piloterne i bombefly i 1950’erne, men er i dag en tidløs klassiker. Den fik sit gennembrud i 90’ernes populærkultur og i dag en sikker vinder, hvis du vil have en vindjakke, der både er praktisk, funktionel og simpel i sit udtryk.
#3: Quiltet jakke
En quiltet jakke er oprindeligt en jagtbeklædning. Den skulle beskytte jægeren mod kulde og sende fugt væk fra kroppen. Den er derfor velegnet til udendørsaktiviteter, hvor vejret er fugtigt og vådt men undgå at have den på i silende regnvejr.
Et godt tip:
Den går godt i spænd med en blazer og/eller skjorte indenunder.
#4: Catalina jakken, harrington jakken eller bare vindjakken
Vindjakken er en let jakke som er syet af et vindtæt stof, som slutter tæt om halsen, ærmer og talje med en gennemgående lynlås. Det er klassikeren indenfor forårsjakker. Den skal kunne føles god udenpå en stor sweater eller tynd trøje alt afhængigt af vejret. Den duer desværre ikke som regnjakke. Her skal du i stedet have en softshell jakke.
#5: Softshell jakken
Som det ligger i ordet, så er Softshell jakken en blød skal. Den bløde skal skal beskytte dig mod vind og samtidig sende fugten væk fra din krop ved at være let og behagelig at have på. Det er den ultimative jakke at have på ud fra 3-lags-princippet, som er de tre lag af tøj, som du har på på overkroppen.
Alle fem typer føres af Wagner, og du kan prøve din næste forårsjakke i din nærmeste herretøjsbutik her.