Alt du skal vide om den gode og praktiske flytning
Herunder har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst og mest smertefrit får klaret flytningen.
Sorter eller køb nyt?
Inden du begynder at pakke dine ting ned, bør du overveje, om du vil købe nye møbler til din nye bolig, eller om du vil bruge dem, du allerede har. Hvis du på forhånd ved, at de fleste møbler skal udskiftes, er der jo ingen grund til at flytte de gamle møbler over i det nye hjem – forsøg derimod at sælge dem inden du flytter, eller kør dem til genbrug eller på lossepladsen. Sørg for at få sorteret i dine ting, inden du pakker dem ned, så du ikke bruger unødvendige kræfter på at flytte ting, der alligevel skal ud.
Lidt ad gangen eller alt på én gang?
Hvor lang tid har du til at få pakket ned og flyttet tingene? Overlapper huslejerne hinanden, så du har to boliger i en måned? Hvis du har god tid, kan du tage lidt ad gangen, og i ro og mag flytte fra den ene bolig til den anden.
Har du derimod kun en weekend, handler det om at få pakket det meste ned på forhånd, således at det hele hurtigt kan blive flyttet, så du kan få pakket de vigtigste ting ud med det samme, og hurtigt kan komme i gang med hverdagen fra den nye bolig.
Flyttefirma, flyt-selv eller noget helt tredje?
Overvej, om du kan, vil og orker at flytte det hele selv, eller om du skal leje et flyttefirma. Det er let og bekvemt at få flyttemænd til at klare det hele for sig, men priserne er også derefter. Skal det være billigt men let, kan du overveje en flyttebox, som du i ro og mag kan fylde, hvorefter den bliver leveret til den nye adresse. Få en pris for en flytning med BOXITs flyttebox, og få en smertefri og overskuelig flytning.