Du synes måske, du virker temmelig tjekket, når du slukker tørsten i dyrt flaskevand i fitnesscenteret.
Men nu viser det sig, at du får andet i maven end bare drikkevand: Hormonforstyrrende stoffer.
Plastflasker, der stammer fra Italien, Frankrig og Tyskland, kan indeholde en svag udgave af det kvindelige kønshormon østrogen.
Det slår en tysk undersøgelse fast, skriver forbrugerkemi.dk. Og det formodes, at problemet er internationalt, lyder det.
Østrogen påvirker hormonbalancen, især hos børn, gravide og fostre, som er mere udsatte over for små påvirkninger.
Hvis man vil være på den sikre side, anbefales det i stedet at drikke vand fra hanen eller glasflasker.
Kilde: Forbrugerkemi.dk