Fødevarestyrelsen trækker hakket kød købt i Lidl tilbage. Kødet indeholder salmonella og kan give blandt andet diarrè, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Kødet er produceret af virksomheden Skare Øst i Vejen og det drejer sig om to forskellige kødpakker:
Hakket svine og kalvekød maks. 10 %. i 1000 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 23.11.2017
Mærket med Ref. nr. 39976400171115
Hakket svine og kalvekød maks. 10 %. i 500 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 24.11.2017
Mærket med Ref. nr. 99420000171115
En salmonellainfektion kan opstå, hvis kødet ikke bliver gennemstegt. Forbrugere rådes derfor til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.