Lederne på en stribe danske erhvervsskoler mener, at politikerne på Christiansborg savner mod og vilje til at tage et opgør med gymnasierne og uddannelsessnobberiet blandt unge og deres forældre.
- Hvis vi fremskriver prognoserne, er der jo ikke en eneste elev tilbage på danske erhvervsskoler i år 2032. Det er trukket hårdt op, men ikke desto mindre kan det blive en realitet i det meste af Region Hovedstaden, hvor det kun er cirka 12 procent af de unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, siger direktør på den storkøbenhavnske erhvervsskole Next, Ole Heinager.
I Aalborg mener direktør for Techcollege Michael Johansson også, at der er brug et opgør med gymnasiet som det eneste saliggørende.
- Politikerne er nødt til at forholde sig til, at vi har en overproduktion af studenter og akademikere, og at vi kommer til at mangle faglærte. Jeg tror simpelt hen, at politikerne har en berøringsangst omkring gymnasier, fordi langt de fleste selv har en studentereksamen, siger han.
Politikerne er nødt til at forholde sig til, at vi har en overproduktion af studenter og akademikere, og at vi kommer til at mangle faglærte.
Kvoter på studenterhuer
Der skal nogle radikale politiske indgreb til for at få de unge til at tage faglige uddannelser, vurderer Michael Johansson.
- Ligesom man diskuterer, hvor mange elektrikere Danmark har brug for, og laver kvoter for optaget, kunne man også diskutere, hvor mange med en studentereksamen Danmark har brug for. Og så dimensionere gymnasierne efter det, siger han.
Opråbet fra erhvervsskolelederne kommer netop nu, hvor mere end 60.000 elever i 9. og 10. klasse står overfor at skulle vælge ungdomsuddannelse. Senest 1. marts skal afgangseleverne ansøge om at komme på enten gymnasiet, erhvervsskole, EUX eller HF.
Sidste år styrede næsten tre ud af fire, nemlig 74 procent, af afgangseleverne direkte mod gymnasiet og en studenterhue. Kun 18,5 procent af eleverne drømte om at blive murer, industritekniker eller sosu og søgte ind på en erhvervsuddannelse.
Tilbage i 2001 var det næsten hver tredje ung, nemlig 31,7 procent, der søgte direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervsskole.
Kurven går altså kun en vej, og det må undervisningsminister Merete Riisager (LA) sammen med resten af regering og Folketing handle på, påpeger Ole Heinager og Michael Johansson.
Brug for differentieret arbejdskraft
Direktør Ole Heinager på Next i København, hvor man udbyder både erhvervsuddannelser, erhvervsrettede gymnasier (hhx og htx) og almene gymnasier (stx), efterlyser en strukturreform af ungdomsuddannelserne.
Der er brug for at tage et opgør med de unges søgemønster til gymnasiet.
En reform, hvor almene gymnasier, erhvervsgymnasier og erhvervsuddannelserne ligestilles på en helt anden måde end i dag, og hvor udbuddet af erhvervsuddannelser samtidig bliver mindre men bredere.
- Jeg synes, at politikerne er alt for tilbageholdende med at udfordre de unges valg af ungdomsuddannelse. Der er for eksempel brug for at tage et opgør med de unges søgemønster til gymnasiet. Vi har jo brug for meget mere differentieret arbejdskraft i fremtiden, der i højere grad kan koble det praktiske med det teoretiske, fastslår Ole Heinager.
Lukker øjnene
Direktør Michael Johansson er udmærket klar over, at et forslag om kvoter til gymnasier vil være upoulært, men han kalder det bydende nødvendigt.
- Man er jo ikke i tvivl om, at erhvervsskolerne hele tiden skal dimensioneres efter, hvad arbejdsmarkedets parter tror, at udviklingen vil være indenfor håndværksfagene. Vi står hele tiden med det dilemma, at vi har kvoter på vores erhvervsuddannelser og en vigende interesse fra de unge, fordi de ikke på forhånd ved, om de kan komme ind, fastslår han.
Techcolleges direktør betoner, at han har det skidt med, at ungdomsuddannelsesinstitutioner skal bekrige hinanden.
- Men vi mangler simpelthen at tage snakken om, hvordan vi skal dimensionere gymnasierne. Ellers skal vi tage den ærlige snak, om vi er på vej mod 12 års skolegang herhjemme. Lige nu sparer politikerne på erhvervsskolerne og lukker øjnene for den store tilgang til gymnasierne, mens det år for år går den forkerte vej, uden at nogen for alvor tager fat om nældens rod, siger Michael Johansson.
Laveste fællesnævner
Ole Heinager fra Next peger på, at politikerne først lavede en folkeskolereform, så en erhvervsuddannelsesreform, så en gymnasiereform og til sidst en reform af de forberedende grunduddannelser, FGU.
- I stedet for at lave en hel pakke, hvor det hele hænger sammen, har man taget en reform ad gangen. Det er den laveste fællesnævner med nogle brede forlig i stedet for at se på sammenhængen, og det er beklageligt, konstaterer Ole Heinager.
Dronningen har set lyset
Direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov siger ligeud, at 2018 bliver et år, hvor alt kommer til at handle om at få flere til at søge erhvervsuddannelserne.
- Dronningen nævnte også i sin nytårstale, at det er vigtigt, at vi har mange forskellige uddannelser og job, og at noget ikke er finere end andet. Det håber vi også, at politikerne bidrager til. Vi skal have overbevist de unge og deres forældre om, at det er en god start på ens karriere og voksenliv at tage en erhvervsuddannelse. Det behøver ikke at være gymnasiet, for en faglig uddannelse kan være trædesten til mange job og videreuddannelse, siger han.
Lars Kunov pointerer, at Danske Erhvervsskoler vil kaste alle kræfter ind i at få indflydelse på den udskolingspakke, der skal forhandles om på Christiansborg i foråret.
Pakken skal ifølge Lars Kunov gerne bidrage til at få flere unge til at se mulighederne i erhvervsuddannelserne. Derudover mener han, at der skal afsættes flere penge til at udvide adgangen til grundforløbet på erhvervsuddannelserne.