Landstræner Morten Olsen måtte onsdag eftermiddag sende Jesper Grønkjær hjem fra landsholdets træningslejr i Helsingør med et overbelastet knæ.
Her til aften har landstræneren i stedet tilkaldt Johan Absalonsen fra OB til de afsluttende puljekampe mod Sverige lørdag aften og Ungarn næste onsdag aften.
23-årige Johan Absalonsen er noteret for i alt 43 ungdomslandskampe, hvoraf de 10 var på U/21-landsholdet.
Han var med i truppen til U/21-slutrunden i Portugal i 2006, hvor han spillede med i enkelt kamp. Siden var han i januar 2008 med på Ligalandsholdet, hvor han fik spilletid i begge kampe mod Bahrain og Qatar.
Han var med i landsholdstruppen til de seneste to VM-kvalifikationskampe mod Portugal og Albanien, uden dog at komme på banen.