Vilde seer-tal: Så mange så Danmark tabe til Kroatien ved VM
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Over to millioner så med, da Danmark røg ud af VM.

2.082.000.

Så mange sad klistret til skærmen, da Danmark søndag aften blev slået ud af VM i Rusland, efter et nerveflossende drama mod Kroatien i 1/8-finalen. 

Det viser den seneste opgørelse af seertal fra Kantar Gallup. 

Danmark tabte efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, der holdt danskerne lysvågne selvom klokken nærmede sig 23, inden hele dramaet var ovre. 

Også den sidste puljekamp mod Frankrig trak danskerne til fjernsynene. 

1.364.000 så 0-0-opgøret, der sikrede Danmark en plads blandt de sidste 16 ved VM.