Kontanthjælp - uha. Den tanke er ikke rar. Men det kan blive realiteten, hvis Pernille ikke finder et job i løbet af det næste halve år.
- Jeg er nervøs ved tanken. Der er nogle helt andre krav end på dagpenge, man har nærmest ingen rettigheder, og jeg tror også, at man bliver behandlet på en anden måde af jobcentret, siger hun til Avisen.dk.
Den 37-årige sekretær, som foretrækker ikke at stå frem med sit fulde navn af hensyn til sin jobsøgning, blev ramt af den kortere dagpengeperiode, som trådte i kraft i januar 2013.
Mandag fremlægger dagpengekommissionen sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Det sker efter en række år med lappeløsninger og ophedet politisk politisk debat - blandt andet fordi langt flere end beregnet faldt ud af dagpengesystemet uden at finde et job.
Pernille blev reddet af netop en af de lappeløsninger, da hendes dagpengeperiode udløb i december 2014. Hun kom på arbejdsmarkedsydelse, som er en ydelse på niveau med kontanthjælp, men med lidt andre pligter og rettigheder.
Tilbudsjagt og billig lejlighed
De seneste par måneder har Pernille arbejdet i et vikariat, men det udløber om to uger.
- Jeg ville gerne blive, men det er ikke en mulighed. Så nu er jeg presset endnu engang, fortæller Pernille, som bestemt ikke ser frem til endnu en tur i arbejdsløshedssystemet.
Hun har ikke nået at genoptjene sin dagpengeret, men kan komme tilbage på arbejdsmarkedsydelse. Den udløber imidlertid til foråret - og så havner hun på kontanthjælp, hvis hun ikke når at finde et job.
Økonomisk vil der for Pernille ikke være forskel på arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Og da hun bor i en billig etværelseslejlighed og ikke har børn, kan det lige præcist løbe rundt.
- Jeg skærer ned og går på tilbudsjagt. Så har jeg penge til mad, transport og husleje, og det er det.
Kontanthjælp vil være en nedtur
Alligevel er der forskel, synes hun. Der klæber flere fordomme til identiteten som kontanthjælpsmodtager.
- Det vil bare være en nedtur. Jeg har svært ved at se mig selv som kontanthjælpsmodtager. Jeg tænker meget over, hvad andre synes, og der vil altid være nogle, der siger, kunne du ikke bare finde et job, fortæller hun.
Pernille vil meget gerne arbejde, og bryder sig slet ikke om at gå ledig. Faktisk syntes hun endda det var rart, da hun en overgang blev sendt i nyttejob.
- Det er hårdt bare at gå alene og ikke føle, at man har et formål. Samtidig føler man aldrig, at man har fri, fordi det hele tiden sidder i baghovedet, at man skal finde et job, siger hun.
Skal man være perfekt for at få et job?
- Det sværeste overhovedet er at holde gejsten oppe med jobsøgningen. Jo længere tid jeg går og søger uden at få noget, jo mere træt bliver jeg. Jeg mister energien og tror altid, at jeg gør noget forkert, men samtidig er det svært at gætte, hvad arbejdsgiverne vil have. Det er som om, man skal være perfekt for at få et job, fortæller Pernille.
Perfekt er hun ikke - det er Pernille klar over. Faktisk er der nogle træk ved hendes personlighed, som gør, at hun har vanskeligere ved at finde et job - og som gør, at hun nogle gange er nødt til at melde ærligt ud til jobsamtalen, at hun nok ikke er den rette til stillingen.
På sin tidligere arbejdsplads gik hun nemlig psykisk ned og måtte sygemelde sig.
- Jeg græd og græd over ingenting, og følte mig altid helt udmattet, når jeg havde været på arbejde en halv dag. Tit var jeg nødt til at lægge mig direkte til at sove, når jeg kom hjem.
Frygter de åbne kontorlandskaber
Først vidste Pernille ikke, hvad der var galt. Men efter et forløb ved en psykolog fandt hun ud af, at hun reagerer meget stærkt på larm og lyde, fordi hun er det, man kalder særligt sensitiv - på nogle områder i en ekstrem grad.
Det er ikke en sygdom eller en diagnose, understreger Pernille - men det er en forklaring på, at hun i tidligere stillinger ofte er endt med at blive syg og stresset af at arbejde i lokaler med meget larm og forstyrrelse, for eksempel i åbne kontorlandskaber.
- Før i tiden tog jeg et hvilket som helst job. Men nogle gange er jeg endt med at blive syg af arbejdet uden at vide hvorfor. Nu giver det mere mening set i bakspejlet, siger Pernille, som har mange korte ansættelser bag sig, blandt andet som kassemedarbejder i Netto.
Græd til jobsamtalen
Imidlertid gør det hendes jobsøgning sværere. Åbne kontorlandskaber er nemlig en trend, som har bredt sig til mange arbejdspladser. Så når Pernille er til jobsamtale, spørger hun altid, hvor man skal sidde - og viser det sig at arbejdet skal foregå i et åbent kontorlandskab, lægger hun kortene på bordet til samtalen eller trækker sig fra ansøgerfeltet.
- Det kan godt være, det lyder forkælet. Jeg kan godt forstå, at nogle vil sige, jamen kan du ikke bare sige ja til et job med åbent kontorlandskab og så søge videre derfra. Men tanken om det virker uoverkommelig, for jeg ville miste alt energi og få det helt elendigt, fortæller Pernille, der frygter, at det ville ende med endnu en psykisk nedtur og sygemelding.
- Det vil jo heller ikke være fair over for en ny arbejdsplads. Det værste ville være at skuffe dem, siger hun.
Faktisk endte en jobsamtale for nyligt med at hun begyndte at græde, da hun først til samtalen fik at vide, at arbejdet skulle foregå i et storrumskontor med 25 kolleger.
- Det slog mig bare helt ud, og så begyndte tankerne at køre om, at jeg aldrig finder et arbejde. Det virker bare håbløst.