De offentlige myndigheder skal hjælpe til og skride ind, hvis der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
Det mener et stort flertal af HK’erne i en ny undersøgelse foretaget af Epinion forud for et kommende folketingsvalg. 76 procent mener, at ’det offentlige skal hjælpe virksomhederne med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø’.
- Jeg synes, vi skal lytte til HK’erne. Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for, at vi trives og kan blive på arbejdsmarkedet i mange år, så vi har brug for, at det offentlige hjælper de virksomheder, der ikke har styr på det psykiske arbejdsmiljø, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
73 procent af HK’erne mener også, at myndighederne skal føre mere kontrol med det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor foreslår HK, at virksomheder, der ikke løfter deres ansvar, skal kunne straffes, og at der skal indføres målrettet hjælp til ofre for dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Det er på tide, at vi kommer ud over selvhjælpsbøger og åndedrætsøvelser. Stress er ikke den enkeltes ansvar, det er et samfundsproblem og skal behandles som sådan, siger Mette Kindberg.
Hun understreger, at forebyggelse altid er at foretrække frem for kontrol, sanktioner og behandling.
LA: Danskerne glade for at gå på arbejde
Derfor foreslår HK, at Arbejdstilsynet får bedre rammer for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne.
- Arbejdstilsynet leverer i dag den bedste indsats de kan, med de redskaber de har. Men det er ikke tilstrækkeligt. Derfor foreslår vi, at Arbejdstilsynet får bedre muligheder for og redskaber til at udføre kontrol med det psykiske arbejdsmiljø, siger Mette Kindberg.
Joachim B. Olsen, der er arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance mener, at man skal tage stress meget alvorligt. Men det skyldes ikke nødvendigvis jobbet, men også af de mange krav på andre områder af livet.
Han mener, man skal huske, at der ikke findes nogen nationaliteter, der er lige så glade for at gå på arbejde som danskerne og generelt har vi et rigtig godt arbejdsmiljø.
- Det er svært at føre kontrol med det psykiske arbejdsmiljø eller at måle på og lovgive omkring det, og jeg mener heller ikke, det er nødvendigt, siger Joachim B. Olsen.
Han mener nærmere, at man skal tage HK’ernes holdning som udtryk for et ønske om at prioritere det psykiske arbejdsmiljø.
- Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø skal ske på de enkelte virksomheder og som en opgave for arbejdsmarkedets parter. De kender arbejdspladserne og løser det langt bedre, siger han.
S: Brækkede ben og depression har fået samme vægt
Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordførr for SF er derimod helt enig med flertallet af HK’erne. Han mener simpelthen, at reglerne om arbejdsmiljø er forældede. Mens arbejdstilsynet kan blande sig i praktisk set alt indenfor det fysiske arbejdsmiljø, er store områder indenfor det psykiske arbejdsmiljø fredet område.
- Arbejdstilsynet kan ikke komme med afgørelsen om for eksempel en hård tone på arbejdspladsen. Det ligger indenfor ledelsesretten. Det er en kæmpefejl, og skal laves om, siger Eigil Andersen.
Det er Socialdemokraterne Lennart Damsbo Andersen enig i. Han mener allerede en forbedring er på vej med ligstillingen mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Når Arbejdstilsynet fremover mest skal besøge de virksomheder, men størst risiko for arbejdsulykker, vejer indberetninger om brækkede ben og depressioner lige tungt.
Han mener både, der er brug for mere kontrol og for forebyggende arbejde.
- Vi har drøftet i Folketinget, at virksomheder bør have en psykisk førstehjælpskasse, så der er medarbejdere, der er uddannet til at tage hånd om dem, man kan se har det dårligt. Så der bliver grebet ind, før det går galt, siger Lennart Damsbo Andersen.