Ledighed er et monster, der ødelægger dit liv
Ny undersøgelse: Hver 9. der har gået ledig beskriver oplevelsen som så forfærdelig, at de sværger aldrig at stå i arbejdsløshedskøen igen. Mange arbejdsløse får depressioner. I stedet for hjælp får de økonomisk smæk.

Af Klaus Lange MERE
”Jo mere økonomisk pressede arbejdsløse er, jo alvorligere er 
helbredseffekterne,” siger professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenska. 
”Jo mere økonomisk pressede arbejdsløse er, jo alvorligere er helbredseffekterne,” siger professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenska.  Søren Elkrog Friis

For mange mennesker er mødet med arbejdsløshed en skrækindjagende oplevelse, der sætter dybe spor i deres personlighed og fører til depressioner og fysisk sygdom.

I en rundspørge blandt 315 danskere, der alle har prøvet at være ledige, fortæller hver tredje, at arbejdsløsheden har mærket dem i en meget høj grad.

ANNONCE

Hver 9. beskriver oplevelsen som så forfærdelig, at de har sværget aldrig at skulle opleve det igen.

”Denne gruppe beskriver oplevelse af at føle enorm skam, frustration og håbløshed. De er overbeviste om, at andre tænker rigtig negativt om dem,” vurderer lektor i klinisk socialpsykologi Einar Baldursson fra Aalborg Universitet.

Arbejdsløshed ændrer dig

Rundspørgen er foretaget af analysebureauet Wilke for Avisen.dk. Gruppen er blevet spurgt til deres oplevelse af at være arbejdsløs.

I procenter svarede 27 procent af de 315 personer, at de ikke blev påvirket. 36 procent blev i nogen grad påvirket, mens i alt 33 procent blev meget negativt påvirket. Resultatet flugter ifølge Einar Baldursson med virkeligheden.

”Nyere forskning viser, at arbejdsløshed kan medføre væsentlig og negative personlighedsforstyrrelser efter en vis tid. Visse forhold ændrer sig efter seks måneders arbejdsløshed. Det udgør en langvarig udfordring for den arbejdsløshedsramte,” siger han.

Håbløshed og skam

To grupper bliver særligt hårdt ramt, siger arbejdspsykologen. Det drejer sig om ufaglærte, der lige nu har meget svært ved at finde arbejde. Og så drejer det sig om højtuddannede, der har uddannet sig inden for et felt, hvor de troede der var gode ansættelsesmuligheder.

”Det er en følelse af depression og håbløshed. Man føler sig fastlåst og ude af stand til at gøre noget. Man frygter for sin fremtid som borger et menneske,  andre regner med. Der er en enormt stærk følelse, og man kan bliver meget skamfuld over det,” siger Einar Baldursson.

Boomerang-effekt

Professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU, fortæller, at en række studier viser, at langvarige arbejdsløshedsperioder over seks måneder øger risikoen for depressioner betragteligt.

Der er også studier, der taler for en kraftig overdødelighed af blandt andet hjerte-kar sygdomme og ulykker. For at gøre ondt værre, betyder et dårligt helbred – fysisk som psykisk – at det bliver sværere at få et arbejde.

”Jo mere økonomisk pressede arbejdsløse er, jo alvorligere er helbredseffekterne. Ikke mindst er den øgede risiko for at blive syg med depression er vigtig. Det er en del af sygdommen, at du har vældigt svært ved at komme i gang og søge arbejde,” siger Finn Diderichsen.

Overser negativ side af økonomisk smæk

Selv om der er en politisk bevågenhed på at holde arbejdsløsheden nede, bliver ledighedens negative påvirkninger af den enkelte ofte overset, når politikerne med eksempelvis kontanthjælpsreformen søger at ramme ledige på pengepungen.

”Det, som man måske ikke altid forstår, er, at når man presser folk meget hårdt økonomisk, øger man risikoen for depressioner, hvilket i næste led øger risikoen for, at de ikke at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er jo er god til at sortere dem fra, der ikke virker 110 procent fit for fight,” siger Finn Diderichsen.

Kvikhjælp til ramte ledige

Hver tredje, der har været arbejdsløs, beskriver det som en stærkt negativ påvirkning. Hver 9. beskriver det som forfærdeligt. Det viser en rundspørge, som analysebureauet Wilke har lavet blandt 315 mennesker, der har været arbejdsløse.

 

Arbejdspsykolog Einar Baldursson, kan du ikke give dem et råd?


”Du har brug for hjælp, hvis du er en af dem, der oplever det som så forfærdeligt, og du ikke kan flytte dig."

 

Hvordan gør du så, når folk henvender sig ?


"Metoden er meget simpel. Du skal huske folk på, at det ikke handler om dem og at generindre dem om, hvad de rent faktisk kan. Med det afsæt skal de forny deres jobsøgning. De skal se det som en kamp i stedet for en evig risiko for at blive fravalgt. Vi har hjulpet mange, der har befundet sig i det helvede, jeres undersøgelse berører. Men det kræver specialiserede psykologer," siger Einar Baldursson.


Hvad hvis man ikke har penge til at betale psykologregningen?


”En anden valgmulighed: Find andre, der er som dig. Det har mirakuløs indflydelse. Det er også den billigste løsning. Arbejdsløshedsklubber er fantastiske mental-hygiejniske foranstaltninger," siger Einar Baldursson.

Vis kommentarer
FRA FORSIDEN

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.

Du har læst 1 artikler i løbet af de seneste 14 dage.

Vil du have vores nyheder direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.