Aragorn bævrede før dronningemøde

Viggo Mortensen kan nu kalde sig ridder af Dannebrog. Men skuespilleren blev ramt af nervøsitet, da han takkede dronningen.
Viggo. Manden med det dansk-klingende fornavn har høstet hæder i filmverdenen og får nu også royal anerkendelse.
Viggo. Manden med det dansk-klingende fornavn har høstet hæder i filmverdenen og får nu også royal anerkendelse. Foto: dalekhelen/wikimedia

Den halvdanske Hollywoodhelt Viggo Mortensen har hugget hærskarer af blodtørstige orker ned i Ringenes Herre. Men skuespilleren rystede i bukserne, da han trak i sit stiveste puds og kom i audiens hos Dronning Margrethe.

"Det er jo ikke hver dag, jeg står alene og taler med dronningen," fortæller han til Billed-Bladet.

Den 52-årige stjerneskuespiller gæstede Amalienborg for at takke majestæten for sit ridderkors, som han modtog tidligere på året. Og selvom han var ræd før det royale møde, udviklede rendezvouset sig succesfuldt. Dronningen hører angiveligt til blandt Viggos fans.

"Jeg er meget stolt og glad for ridderkorset, og det var en spændende oplevelse. Dronningen gør det nemt for folk at tale med hende. Hun var meget venlig, sød og imødekommende," forklarer Mortensen.

Andre danske kendisser såsom Mads Mikkelsen, Ulrik Wilbek og Morten Olsen kan også pynte sig med royalt glimmer i knaphullerne og kalde sig riddere af dannebrog.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.