Landets store vikarbureauer oplever et voldsomt rykind af ledige, der forsøger at redde privatøkonomien med vikararbejde, så de ikke mister retten til dagpenge eller efterløn. Det skriver Politiken mandag.
- Selv om vi ikke laver statistikker, kan vi mærke, at der er rigtig mange dagpengemodtagere blandt dem, der søger ind som vikarer. Og de er meget mere sultne efter arbejde, end vi er vant til, og parate til at gå ind i vikariater med et jobindhold, der ligger langt fra deres sædvanlige fag og lønniveau. Nogle siger ligefrem: jeg tager hvad som helst, siger Kristian Nærø, øverste chef for den danske afdeling i det internationale vikarbureau Manpower, til Politiken.
Vikarbureauernes Brancheorganisation (VB) har lige afsluttet en endnu ikke offentliggjort analyse, som viser, at der i 2013 har været en kraftig stigning i beskæftigelsen inden for vikarbureauer, der nu tæller omkring 25.000 personer.
Ifølge fagforbundet 3F er halveringen af de lediges dagpengeperiode fra fire til to år en afgørende årsag til, at mange ledige prøver lykken som vikarer.
- Der er ingen tvivl om, at dagpengestramningerne har været med til at øge antallet af vikarer. Når folk er ved at falde ud af dagpengesystemet, bliver de mere aggressive i forhold til jobbene, siger forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen Bjarne Mortensen til Politiken.
Desperationen blandt de ledige betyder også, at de accepterer ringere - og til tider direkte ulovlige - arbejdsvilkår. Eksempelvis lavere løn end kolleger med samme arbejdsfunktion, ingen pension og manglende helligdagsudbetaling.
- De vil tage næsten hvad som helst for ikke at falde ud af systemet. Det betyder, at vi ikke hører om lovbruddene, fordi folk hellere vil undlade at køre en sag end miste muligheden for at få et nyt vikariat. Det er en stor gruppe mennesker, vi er ved at tabe, siger Bjarne Mortensen til Politiken.
Newspaq