SAS bekræfter nu, at der var 166 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord på det Spanair fly, som tidligere onsdag eftermiddag forulykkede i Madrid. Selskabet samler nu et særligt krisehold i den spanske lufthavn.
Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.
Selskabet skriver videre, at det endnu oplysninger om eventuelle tilskadekomne stadig ikke er tilgængelige. Desuden understreger SAS, at navne på passagerer og besætningsmedlemmer ikke bliver offentliggjort, før alle pårørende er orienteret om ulykken.
Netop pårørende har kan ifølge pressemeddelelsen ringe på en særlig telefonlinje, som Spanair har oprettet. Nummeret er +34 800 400 200. Lige nu virker nummeret dog kun internt i Spanien.