I nat klokken 04.08 modtog alarmcentralen ved Fyns Politi et opkald omkring et knivstikkeri på Solbakken i Munkebo.
I lejlighedens entré fandt politiet en mand liggende på gulvet med en knivlæssion i brystkassen. Manden, der vurderes til at være mellem 25-30 år, døde i morges af sine kvæstelser.
En 45-årig mand bor i lejligheden, og han var i hjemme sammen med sin kone på 32 år. Ifølge politiet er knivdrabet opstået efter, at de tre havde drukket. En blodig køkkenkniv, der menes at være mordvåbenet, blev senere fundet udenfor lejligheden.
- Vi har endnu ikke noget motiv, men vi er i gang med at afhøre ægteparret, og teknikere er stadig i gang med efterforskningen, forklarer Jack Liedecke, der er vicepolitikommissær ved Fyns Politi, til Avisen.dk.
Parret skal i grundlovsforhør senere i dag.
Avisen.dk opdaterer.