Masten er gået over i to.

Jesper Bank hører knækket, og sejler straks op på siden af den danske 49'er med Jonas Warrer og Martin Kirketerp. Det er det værst tænkelige tidspunkt. Daskerne ligger til en guldmedalje, og det er lige inden den afgørende sejlads. Men der er kun en løsning - danskerne må i land for at prøve at reparere båden.

På vej mod land finder Jesper Bank sin kinesiske mobiltelefon frem og taster nummeret på Pete Conway. Han er er på kajen i Qingdao sammen med laserjollesejleren Anders Nyholm. Jesper Bank fortæller dem, hvad der er galt, og de sætter gang i en redningsaktion med det samme. Anders Nyholm løber rundt på kajen for at finde noget udstyr til 49'eren. De finder den danske reservemast frem og får den ud på kajen.

Ude på vandet blæser det kraftigt, og bølgerne slår om 49'eren, men der er stille. Jonas Warrer og Martin Kirketerp er lige så knækkede som masten på deres båd. På dette tidspunkt vurderer Jesper Bank situationen som kulsort. Han har ingen tidsfornemmelse, men skyder på, at det tager et kvarter fra masten knækker til de er i havn.

I mellemtiden er det strømmet til med danske sejlere og trænere til havnen i Qingdao. Da den knækkede 49'er runder molen, ser danskerne på land med egne øjne, hvor galt det står fat. Båden er så ødelagt, at de kan ikke nå at montere en ny mast og rigge båden til inden for tidsgrænsen. I det afgørende race er det sådan, at kun de 10 øverst placerede både må være med. Derfor har langt de fleste resterende deltagere pakket deres både og grej sammen og forladt havnen, men ikke kroaterne. Deres 49'ere er stadig ved kajen.

Presseningen bliver flået af den kroatiske båd, og i løbet af få minutter er 49'eren en bistade af flittige sejlere, der alle arbejder mod et mål: Danskerne skal ud og sejle. Nu! Martin Kirketerp er hurtigt med på idéen om at bruge den kroatiske båd for måske at redde guldmedaljerne i land, men Jonas Warrer tvivler på projektet.

»Vi kan ikke nå det, vi kan ikke nå det, vi kan ikke nå det,« messer han.

Men den danske delegation vil nå det. Anders Nyholm griber telefonen og ringer til den kroatiske presseansvarlig for at sige, at de er i gang med at stjæle kroaternes 49'er. Han ringer videre til de kroatiske sejlere, som kommer stormende ned på havnen. Ikke for at stoppe tyveriet, men for at hjælpe danskerne med at finde det sidste grej.

Men nu er det ikke længere en kamp mod vinden, strømmen og konkurrenterne. Det er også en kamp mod uret. Danskerne skal nå til startlinien, inden for fire minutter efter startskuddet er lydt. 3 minutter og 55 sekunder. 3 minutter og 56 sekunder. 3 minutter og 57 sekunder. Båden når til start tre sekunder, inden den ville blive diskalificeret.

Skal danskerne vinde guldet skal de blive minimum nummer syv. Og takket være en fænomenal slutspurt og to kæntrede konkurrenter får danskerne lige nøjagtigt sejlet guldet hjem.

På papiret.

For straks efter sejladsen bliver der nedlagt tre protester mod sejladsen. Fem dommere sætter sig sammen for at afgøre tvisterne. Først har amerikanerne protesteret over, at sejladsen overhovedet bliver gennemført i det dårlige vejr. Den protest blev afvist. Dernæst er både spanierne og løbsledelsen utilfredse med at danskerne har sejlet i den kroatiske båd. Klokken halv et kinesisk tid - efter 6 timers votering - beslutter juryen at udsætte afgørelsen. Chefmåleren skal have lov til at kigge på den ødelagte danske båd i dagslys.

Men endelig falder afgørelsen: Alle protester bliver afvist, og Danmark får lov til at beholde det guld, de var en knækket mast, tre sekunder og en fantastisk slutspurt fra at miste.

Mandag aften valgte den spanske olympiske komite at anke sagen til juryen igen. Den blev tirsdag morgen afvist af juryen, og nu overvejer spanierne at anke til Den internationale Sportsdomstol, CAS.