Anne Beck-Hansen følte sig godt og grundigt til grin, efter hun i fire måneder havde ventet på svar, om hun havde fået sit drømmejob.

Til samtalen gav hun alt, hun havde i sig, og hun forlod kontoret med en god følelse i kroppen og en forsikring om, at hun var én ud af tre kandidater, og hun ville få svar i løbet af et par dage.

Men først fire måneder senere dumpede et brev med afslag ind af døren.

»De første dage sidder man jo nærmest som en hund og venter ved brevsprækken,« fortæller hun.

For dumt

80 procent af alle, der søgte et job i 2007, har oplevet ikke at få svar fra arbejdsgiveren. Det viser en undersøgelse fra Stepstone Solutions,

I flere perioder har Anne Beck-Hansen været på jobjagt, og hun har efterhånden vænnet sig til ikke at høre fra virksomhederne.

»Hvis man bare får svar fra tre ud af 20, er man faktisk glad,« siger hun.

Hun forstår ikke, at jobansøgere, der jo er i en meget sårbar position, hvor deres skæbne skal afgøres af en virksomhed, skal være til grin.

»Når man virkelig brænder for et job, og når man har brugt kræfter på en god ansøgning, er det virkelig usselt, at man ikke hører noget,« siger hun.

Hos Dansk Industri (DI) er dommen klar, når direktør for human ressources, Bolette Christensen, skal bedømme Anne Beck-Hansens oplevelse.

»Det er for dumt, hvis virksomhederne ikke får svaret ordentligt. Hun fortæller det jo videre til vennerne, og det giver i sidste ende et uprofessionelt ry,« siger Bolette Christensen.

Stort problem

Direktør i rekrutteringsfirmaet Investas Personaleservice, Kjeld Petersen, kalder problemet »rigtig stort.«

Men han peger samtidig på, at seriøsiteten af ansøgningerne er dalet efter loven om, at alle ledige skal sende fire jobansøgninger om ugen er indført. Alligevel mener han, at virksomhederne bør stramme sig op.

»Der er dybest set ingen undskyldning for ikke at svare folk. Og det betyder jo, at ansøgerne ofte ikke gider søge igen.«

Og det er lige præcis, hvad Anne Beck-Hansen oplever.

I dag er hun rigtig glad i en stilling som salgskonsulent, men hvis hun skal ud på jobsøgningsmarkedet igen, er der et par virksomheder, der er lagt på is.

Hun ved godt, at hun selv kunne have kontaktet de virksomheder, der har været dårlige til at svare, men det mener hun ikke, er hendes opgave.

»Jeg ville jo ikke presse mig på, og jeg fik også følelsen af, at hvis de ikke gider at gøre sig mere umage, gider jeg heller ikke at arbejde der,« siger hun.