Nyhedsavisens udsendte korrespondent.
NEW YORK: Osama bin Ladens chauffør skal 66 måneder i fængsel.
Det har USA's særlige krigsforbryderdomstol i Guantanamo Bay netop besluttet, oplyser BBC.
Men da Salim Hamdan allerede har siddet 61 måneder på den amerikanske fangelejr på Cuba mangler han nu blot fem måneder bag tremmer.
Dommen kommer efter flere ugers retssag, hvor Salim Hamdan i går blev frikendt for terror-konspirationer, men blev dømt for støtte terror.
Anklagemyndigheden gik efter 30 år eller livstid i fængsel.
Undskyldte for terror
Tidligere i dag sagde Hamdan, at han ikke vidste, at Osama bin Laden var terrorleder - og han undskyldte til de uskyldigt dræbte i terrorangrebet den 11. september 2001 i New York og Washington.
Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at USA dømmer en fange i ved en krigsdomstol i stedet for en civil domstol.
(Opdateret 22.18)